Tilmeldingen til konferencen er åben.
Vi ser frem til to givende dage med fokus på prioriteringsdagsordenen.

Konferencen sætter i år spot på ressourceudfordringerne: hvad skal vægtes og hvordan gøres det mest hensigtsmæssigt når kræftområdet er i konstant forandring. Der er et samtidigt pres fra flere sider, men også positive forandringer og nye muligheder.

Programmet har fokus på, hvordan vi bedst får ny viden i spil og i samarbejde tilbyder danske kræftpatienter den bedste behandling.

I årets DMCG-session fremhæves succeserne; herunder hvordan patientrapporterede oplysninger (PRO) kommer bedst muligt i spil, set fra både den kliniske stol og fra patientens perspektiv.

Vi ser igen i år frem til at samle klinikere, forskere, patientforeninger og beslutningstagere på tværs af sygdomsområder, forskningsdiscipliner og specialer. 

Danske Kræftforskningsdage er landets største tværfaglige kræftkonference og afholdes af Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) den 29. og 30. august 2024 hos Odeon i Odense.

Hold dig opdateret om konferencen på dccc.dk


Årets største kræftkonference byder igen i 2024 på en poster-session, hvor du kan komme med på modererede poster-walks.
Foto: DKD2023, Jesper Balleby.

Om DMCG.dk
DMCG.dk er sammenslutningen af de 25 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, der bl.a. arbejder med drift af kliniske databaser, udarbejdelse af kliniske retningslinjer samt fremme af vidensspredning og forskning på tværs af kræftområdet.

Adresse
DMCG-sekretariatet &
Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet
Hedeager 3
DK-8200 Aarhus N